BORGERNE skal være med til at sikre

MILJØET OG NATURRESSOURCERNE

FN har opfordret alle kommuner til at gøre noget mere for miljøet. Hvordan kan Bramsnæs bidrage ?

En samlet miljøplan.
På FN's konference i Rio de Janeiro i 1992 tilsluttede Danmark sig FN's konvention om miljø og udvikling. Målet er, at der alle steder i verden skal gøres en indsats for miljøet. Derfor opfordrer FN alle lokale myndigheder til at lave en plan for en lokal indsats. Tilsammen skal disse lokaleplaner sikre, at vi kan have et ordentligt miljø i det 21. århundrede. FN's opfordring om :at gøre noget for miljøet gælder lokale myndigheder over alt i verden. Det fælles navn for de lokale planer er AGENDA 21. AGENDA 21 er det engelske ord for "dagsorden for det 21. århundrede".

En lokal Agenda 21.
En lokal Agenda 21 kan ses som den overordnede paraply for alle lokale aktiviteter for miljøet. En lokal Agenda 21 kan f.eks. omfatte aktiviteter som

• nedbringer varmeforbruget
• nedbringer vandforbruget
• reducerer trafikkens miljøgener
• sikrer grønne områder
• forbedrer vandkvaliteten i vandløb
• sikrer variationen i planter og dyrelivet
• bevarer kulturmiljøer

Aktiv borgerdeltagelse
Agenda 21 bygger på en forudsætning om aktiv borgerdeltagelse. Aktiviteterne under Agenda 21 skal derfor organiseres sådan, at beboere, politikere, foreninger, borgergrupper og andre går sammen om at planlægge og gennemføre de forskellige aktiviteter.

Hvad planlægger kommunen
En overordnet miljøplan. Kommunalbestyrelsen planlægger at tage initiativ til en overordnet miljøplan for Bramsnæs. Forslaget til planen skal laves gennem et samarbejde mellem borgerne, foreningerne og embedsmændene.

Et grønt regnskab for Bramsnæs skal give et samlet billede af, hvordan vi påvirker miljøet: f.eks. hvor mange tungmetaller er der i vores affald, og hvor meget CO2 producerer vi? Forslaget til et grønt regnskab skal laves gennem et samarbejde mellem borgerne, foreningerne og embedsmændene.

Grøn indkøbspolitik. Kommunen påvirker miljøet gennem sine indkøb. Derfor skal der laves et sæt retningslinier for de miljøkrav, som kommunen skal stille, når den køber ind.

Energistyring. Erfaringer fra andre kommuner viser, at en målrettet energiindsats kan føre til store besparelser på kommunens institutioner. Derfor skal der laves en gennemgang af institutionernes tekniske anlæg.

Agenda 21 i skoler og daginstitutioner. Kommunalbestyrelsen vil opfordre skolerne og daginstitutionerne til at igangsætte AGENDA 21-aktiviteter.

Et fælles forum? Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, hvordan der skabes en fælles ramme for AGENDA 21-aktiviterne i Bramsnæs.

Folketinget har vedtaget særlige regler for områder, der ligger tæt ved kysten og som skal beskyttes. Offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges.

Kommuner med kystområder skal derfor

• genvurdere sine planer for kystområderne.
• vurdere mulighederne for at forbedre sommerhusområderne.
• vurdere kravene til det fremtidige byggeri.

Byzoner i kystområdet skal have bebyggelsesforhold vurderet. Ny bebyggelse skal indpasses, og der skal tages hensyn til bevaringsværdige helheder i bystrukturen og til naturinteresser i de omgivende arealer.

Rammer for bebyggelse

Sommerhusområder.
I sommerhusområderne må bebyggelseshøjden ikke overstige 5 m og bebyggelsesprocenten ikke overstige 10 %. Nye grunde må ikke udstykkes mindre end 1200 m2.

Boligområder
I boligområderne må bebyggelseshøjden ikke overstige 7 m og bebyggelsesprocenten ikke overstige 25 %. Nye grunde må ikke udstykkes under 800 m2.

Nuværende mål for turismen i Bramsnæs
Bramsnæs kommune samarbejder med Roskilde-egnens Turistråd og om Fjordsti-projektet.
Bramsnæs kommune skal være en attraktiv turistkommune. Vi satser på familievenlige og engagerende tilbud for turister og kommunens borgere. Her tænkes på de rekreative udflugtsområder, tilbud fra idrætsforeningerne, campingpladserne, bademulighederne og bondegårdsferie m.m.

Det er intentionen i planloven, at offentligheden skal have adgang til kysterne flere steder. Udover skovene, de offentlige badesteder og havnene er der ikke mange steder, man kan komme til Isejorden og Roskilde fjord.

Kyststrækningerne ud til Roskilde fjord og Isefjorden.
Bramsnæs kommune har ca. 24 km kyst med et varieret landskab.

Isefjorden
En stor del af kystlandskabet ud til Isefjorden er fredet.
I syd danner Elverdamsåen og strandengene på Egernæs med Ordrupskoven i baggrunden grænse til Tølløse kommune i Vestsjællands amt. Videre op ad kysten ser man ind på Strandgårdens marker i Englerup mellem sommerhusene i Indelukket.
Derefter kommer Strandskoven ved Munkholmbroen og Garveriskoven, halvøen Bramsnæs, Dejligheden ved Krabbeslund og det rekreative udflugtsområde syd for Ejby. Disse er enestående naturoplevelser.
I sommerhusområdet Ejby Strand er der mange helårshuse på forholdsvis store grunde ud til kysten. Ejby havn er en gammel fiskerihavn og fungerer også som lystbådehavn for mindre både. Derefter ses de høje skrænter på Hedegården, Ejby Adal med Ejby Å i bunden, igen høje skrænter udfor sommerhusene i Kyndeløse Sydmark og videre til Kyndeløse Nordmark. Ved Vellerup Vig med Egholmskoven flader landskabet ud. Vejlemølle A i bunden af vigen danner grænsen til Skibby kommune i Frederiksborg amt.

Roskilde fjord
Mod nord danner Hønepilsgrøften grænse til Skibby kommune i Frederiksborg amt. Flade marker på Krabbesholm ligger nord for Gershøj by. Gershøj havn er en fiskeri- og lystbådehavn, som kan udbygges. Ud for det rekreative område og sommerhusene i Sæby er der flade strandenge med sivbevoksning. Grundene langs Lyndby Strand ligger helt ud til kystens smalle sivkant. Lyndby havn er en lystbådehavn. Ud for sommerhusene på Hejrevej og Fjordvej er stranden sivbevokset hele vejen ned til Blegrenden, som løber i kommunegrænsen til Lejre kommune i Roskilde amt.

Bramsnæs er med sin beliggenhed midt på Sjælland mellem fjordene et gennemfartsområde præget af stærk trafik, pendlertrafik og stærk trafik til og fra sommerhusene.

Det er især Elverdamsvej, Munkholmvej, Hornsherredvej og Karlebyvej, som er hårdt belastede. Og der er intet der tyder på, at denne trafik omlægges eller ophører.

Byerne ved disse veje er meget generet af denne stærke trafik, som også medfører miljømæssige gener. F.eks. er der megen trafikstøj og luftforurening.

Det er svært at færdes på tværs af vejene.I Lyndby by er plejehjem og ældreboliger placeret på den ene side og købmand på den anden.
Sæby by bliver delt i to dele af den gennemgående Hornsherredvej, og i Ejby er skole, hal, plejehjem og ældreboliger placeret på den ene side af Elverdamsvej og den bymæssige bebyggelse på den anden. Dette skaber store problemer.

Dette er lavet:

• sti fra Englerup til Sonnecup skole,
• sti fra Englecup til Langtvedrydset,
• hastighedsdæmpende foranstaltninger i 7 byer,
• støjskærm langs motorvej udfor Møllegårdens grundejerforening i Kirke Sonnerup.

Gamle forslag:

• sti fra Lille Karleby til Lyndby,
• sti på den vestligste ende af Ordrupvej,
• sti fra Sæby-Gershøj skole til Biltris,
• sti langs Munkholmvej,
• hastighedsdæmpende foranstaltninger på belastede strækninger, Vintappervejs gennemførelse til Munkholmvej,
• parkeringspladser til de store lastbiler,
• mere beplantning langs vore veje.

Service, landbrug og pendling.
Mere end halvdelen af virksomhederne i Bramsnæs er servicevirksomheder. Landbruget udgør ca. en fjerdedel. Den øvrige del er bygge-, anlægs- og fremstillingsvirksomheder. I alt er der godt 2.000 arbejdspladser i kommunen. Ca. 1.450 beboere har deres arbejde i kommunen, mens godt 3.360 har deres arbejde uden for kommunen. Knap 600 beboere fra andre kommuner rejser til Bramsnæs for at arbejde.

Flere arbejdspladser og mere pendling.
Set over de sidste 10 år er der blevet flere arbejdspladser i Bramsnæs. Der er også flere beskæftigede end for l0 år siden. Stigningen i beskæftigelsen er bl.a. kommet, fordi der har været vækst i virksomhederne. Stigningen er også kommet, fordi flere beboere i dag pendler til og fra arbejde i området ind mod Roskilde og København. Over de sidste l0 år er antallet af beboere med arbejde uden for kommunen steget med godt 1000.

Udviklingstendenser.
Udviklingen inden for de forskellige erhverv vil betyde, at der bliver færre arbejdspladser i Bramsnæs. Alligevel vil antallet af beskæftigede stige. Flere vil nemlig få arbejde uden for kommunen. I løbet af de næste 10 år forventes antallet af beboere med arbejde uden for kommunen at stige med ca. 700.

Kollektiv trafik:
HT og DSB skal i samarbejde lave en samlet plan for den kollektive trafik. Planen angiver retningslinier for anlæg, linieføring, kørselsomfang og køreplanlægning for den trafik, der udføres som almindelig rutekørsel med bus og tog, der alene betjener Hovedstadsområdet.

Trafiknettet består af:
Det regionale net, som anvendes til lange rejser i regionen, og det lokale net, som anvendes i de enkelte lokalområder, og som giver forbindelse fra lokalområderne til det regionale net. I landområder gælder generelt, at bysamfund med under 200 indbyggere ikke kan forvente selvstændig kollektiv trafikbetjening. HT indhenter hvert år forslag fra kommunalbestyrelsen til køreplanændringer. Forslag til ændringer bliver behandlet i henhold til retningslinierne i Kollektiv trafikplan 1993.

Siden 1993: Siden vedtagelse af kommuneplan '93 er der vedtaget 2 tillæg til kommuneplanen og 6 nye lokalplaner.