DEN NYE 300 M STRANDBESKYTTELSESLINIE

Danmarks mest karakteristiske og uberørte natur findes ved ubebyggede kyster, lavvandede områder, øer, vige, fjorde, klitter, marsk og strandenge.
Disse områder er vigtige for både dyr, planter og mennesker.

STRANDBESKYTTELSE - før
Allerede i 1930'erne blev derbygget så meget langs kysterne, at byggeriet med tilhørende afspærringer ofte var skæmmende for landskabet. Det kunne også forringe mulighederne for at tilvejebringe friluftsarealer for almenheden. Folketinget besluttede derfor i 1937 ved en ændring af naturfredningsloven at indføre en strandbyggelinie på 100 m, sådan at der ikke længere kunne bygges tæt på kysten.

STRANDBESKYTTELSE - nu
Strandbyggelinien har siden 1969 heddet strandbeskyttelseslinien, fordi reglen efter 1969 forbyder ikke blot byggeri, men enhver ændring af tilstanden (f.eks. terrænændring og beplantning). Den har betydet, at de danske strande - trods befolknings- og velstandsvækst - er bevaret bedre end strandene i de fleste andre tætbefolkede lande.

STRANDBESKYTTELSE - om 3-4 år.
I1994 besluttede Folketinget at udvide lovens strandbeskyttelseszone fra 100 til 300 m. Hovedsigtet er at sikre den truede og begrænsede naturressource, som de åbne kyster er, i en større dybde. Byer undtages normalt fra beskyttelse. Udvidelsen træder i kraft om 3 -4 år, når Strandbeskyttelseskommissionen har gennemgået landets kyster og foreslået miljø- og energiministeren, hvor den nye zone skal reduceres eller bortfalde. Indtil da gælder den gamle regel.

STRANDBESKYTTELSE OG DE DIREKTE BERØRTE EJERE
Efter loven skal ejere, hvis ejendomme berøres af strandbeskyttelse orienteres direkte. Det vil under kommissionens amtsvise gennemgang af landet ske ved, at ejerne får brev med et vedlagt kortmateriale, som orienterer om liniens forløb på deres ejendomme. Kommissionens forslag vil også blive fremlagt på rådhuset. Ejere og andre kan inden 4 uger gøre indsigelse mod forslaget.

LINIEN VIL KOMME TIL AT LIGGE FAST
Beskyttelseslinien vil, når den træder i kraft, ligge fast. Den flytter sig ikke i takt med kystens nedbrydning eller ændringer i vegetationsgrænsen. Den vil kunne ses på Kort- og Matrikelstyrelsens kommende digitale matrikelkort.

ERSTATNING?
Da 100 m byggelinien blev indført i 1937, blev der ikke ydet erstatning til grundejerne. Det samme gælder nu, hvor beskyttelseszonen udvides til 300 m.

YDERLIGERE INFORMATION
Strandbeskyttelseskommissionens sekretariat, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, tlf. 39 47 20 00 (fax 39 47 28 56), bistår gerne med oplysninger.

STRANDBESKYTTELSESKOMMISSIONEN
består af repræsentanter for land- og skovbrugets organisationer og for Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Erhvervsministeriet, Trafikministeriet, Landbrugsministeriet og Miljø- og Energiministeriet. Den blev nedsat af miljø- og energiministeren i efteråret 1995.
Kommissionen udarbejder - amt for amt - forslag til beskyttelsesliniernes forløb. Forslagene offentliggøres med en frist på 4 uger til at fremsætte indsigelser.
Kommissionen behandler de indsigelser der indkommer, og afgiver en samlet indstilling til miljø- og energiministeren. Ministeren træffer herefter den endelige afgørelse og bestemmer hvornår de nye beskyttelseslinier træder i kraft, samtidigt for hele landet.

DE VIGTIGSTE LOVBESTEMMELSER OM DEN NYE STRANDBESKYTTELSESLINIE:

Lov om naturbeskyttelse,
§ 15. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af strandbredder og af andre kyststrækninger, der ligger i en afstand af 300 m fra begyndelsen af den sammenhængende landvegetation. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende. Der må heller ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
Stk.2. For områder, som er fastlagt som sommerhusområder, er den i stk. 1 nævnte strandbeskyttelseslinie 100 m, jf. dog stk. 3.
Stk.3. På særligt udpegede områder, der er berørt af bebyggelse og lignende, bestemmer miljøministeren, at strandbeskyttelseslinien forløber nærmere kysten end fastsat i stk.1 og stk. 2, eller at strandbeskyttelseslinien ikke gælder.
Stk.4. Forbudet i stk.1 jf. stk. 2, gælder ikke for
1) landbrugsmæssig drift bortset fra tilplantning,
2) gentilplantning af skovarealer og beplantning i eksisterende haver,
3) sædvanlig hegning på jordbrugsejendomme
4) bestående forsvarsanlæg, der anvendes til forsvarsformål,
5) havneanlæg og de landarealer, der ved lokalplan- er udlagt til havneformål
6) kyststrækninger, der er klitfredede, jf. §§ 8 og 9, og
7) byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvelsen af fiskerierhvervet, og som opføres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger. Der kræves dog amtsrådets tilladelse, for så vidt angår de nævnte bygningers nærmere beliggenhed og ydre udformning.
Stk.5. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at stk. 7 og 2 ikke skal gælde for nærmere angivne arter af anlæg, der tillige vedrører søterritoriet. Tilsvarende gælder for diger, høfder, bølgebrydere og andre anlæg, som kræver tilladelse i henhold til lovom kystbeskyttelse.

§ 65, stk. 3 Amtsrådet kan i særlige tilfælde gøre undtagelse for bestemmelserne i ... §15, stk.1 og stk.2... samt fra bestemmelserne fastsat i medfør af §15 stk.3.