25. maj 2011
: Redningsaktion. |
|

18 personer i havsnød på Roskilde Fjord
Søndag den 29. maj 2011 kl. 11:15
Lejre Brandvæsen fik onsdag kl. 15.35 melding om, at fire kanoer med i alt 20 personer ombord var i havsnød på Roskilde Fjord, nærmere bestemt ved Lyndby Strand. Lejre Brandvæsen kunne hurtigt indsætte to redningsbåde på opgaven, den ene fra Gershøj havn og den anden fra Lyndby havn. Allerede 22 minutter efter alarmen fik den første redningsbåd kontakt med kanoerne ved øen Langholm.
Redningsbåden fik otte skolebørn og en lærer indenbords, og de fik tæpper, så de kunne holde varmen, mens de blev sejlet ind til Lyndby havn, hvor nødbehandler og ambulance ventede. Den anden redningsbåd sejlede ind til strandkanten, hvor der var yderligere otte børn og en lærer, som altså selv var kommet i land. Herefter kunne man bekræfte, at alle var reddet i land. Brandvæsenets redningsbåd sørgede herefter for at indsamle de tre kanoer, som lejrskolen havde anvendt, og de blev sejlet til Lyndby Havn.
SOK kom også til stedet med redningshelikopter, men da alle personer var reddet op af vandet, returnerede den til basen.
Der var ikke nogen af eleverne eller lærerne, som endte i vandet, men den stærke strøm i fjorden gjorde, at de ikke kunne komme i land ved egen hjælp. Alle de involveret havde redningsveste på, men var blevet våde af bølgestænk.
Efter at eleverne var blevet behandlet på havnekajen, blev de kørt til deres lejrophold, hvor de fik psykologhjælp og fik en snak om, hvad der var sket på den tur, som de nok ikke lige glemmer med det samme.
Foto: Lasse Christiansen, Lejre Brandvæsen
Foto: Lasse Christiansen, Lejre Brandvæsen
Foto: Lasse Christiansen, Lejre Brandvæsen
Foto: Lasse Christiansen, Lejre Brandvæsen
Foto: Lasse Christiansen, Lejre Brandvæsen
|
|

16 børn er fanget på Roskilde Fjord
Helikopter og gummibåde er sendt ud for at hjælpe robåde med 16 børn og to lærere i land.
Ambulancer, politi og redningsberedskab er sendt til Roskilde Fjord ud for Lyndby Havnevej, hvor fire robåde med 16 børn og to lærere ikke kan komme i land.
»Vi har sendt en helikopter og gummibåde til stedet for at hjælpe dem ind«, fortæller stabsvagten hos Søværnets Operative Kommando, SOK, til politiken.dk.
Han mener ikke, at børnene er i fare, og heller ikke, at nogen af dem skulle være faldet i vandet.
16 nødstedte børn er reddet ind fra Roskilde Fjord
Gummibåde fra søværnet måtte i vandet for at hente fire robåde og en skoleudflugt i land. |
16 børn og 2 lærere kom i havsnød, mens de i fire robåde var ude og sejle på Roskilde Fjord.
Søværnets Operative Kommando, SOK, blev alarmeret, og ved hjælp af gummibåde og en helikopter blev de nødstedte reddet i land igen.
Det fortæller Henrik Møller Nielsen fra Midt- og Vestsjællands politi.
Børnene kommer fra en skole i Albertslund, men hverken politi eller SOK ved endnu, hvorfor de ikke kunne nå i land af egen kraft.
»De er meget chokerede. Nu skal de lige falde til ro, så kan vi tale med dem«, siger han og fortæller, at de 16 børn og to voksne ganske givet vil blive tilbudt psykologhjælp.
|

Blev fanget i den kraftige blæst
16 børn reddet i land fra Roskilde Fjord
ANDERS BRANDTOFT- Onsdag den 25. maj 2011, 17:10
16 børn og 4 voksne er netop reddet i land fra Roskilde Fjord, hvor de tidligere på eftermiddagen blev fanget på grund af den kraftige blæst. Børnene er våde og forfrosne og får nu tilbudt psykolog hjælp ovenpå den voldsomme oplevelse.
- Alle er netop reddet i land. Børnene har det fysisk ok, men de er våde og forfrosne, siger indsatsleder ved Lejre Brandvæsen, Bent Christensen til Bt.dk.
Han er lige nu ud for Lundby Havnevej, hvor børnene blev reddet i land af brandvæsnets gummibåde.
Men selvom børnene slipper uden fysiske mén, har det været en ubehagelig psykisk oplevelse, og derfor er der også blevet tilkaldt en psykolog.
- Vi har netop tilkaldt en psykolog til de af børnene der måtte have behov for det. Flere af dem græder og tydeligvis rystede, siger Bent Christensen.
Børnene var angiveligt i alderen 12-13 år fra en 6. klasse, og var sejlet ud på fjorden i fire kanoer. Men da de skulle tilbage på land, måtte de opgive på grund af den kraftige blæst.
SOK blev orienteret om situationen, men valgte ikke at sende redningshelikoptere i luften, da Lejre Brandvæsen hurtigt fik både i vandet og reddet børnene i land.
|

Elever fra Albertslund reddet i land
Elever og lærere fra Herstedøster skole var ude at sejle på Roskilde Fjord, da det blæste op
16 elever og to lærere fra 6.klasse på Herstedøster Skole blev onsdag eftermiddag reddet i land af Lejre Brandvæsen, da de var på udflugt på Roskilde Fjord. De er alle i god behold. Eleverne og deres lærere var ude at sejle i fire både på Roskilde Fjord, da det blæste op. Beredskabschef i Lejre Brandvæsen, Per Boye, kalder det "en lille sø". Eleverne blev bange, og en af de to lærere slog alarm. 17 minutter efter var Lejre Brandvæsen i fysisk kontakt med elever og lærere og sørgede for at redde dem sikkert i land. Alle havde redningsveste på og ingen var på noget tidspunkt i vandet. Eleverne er nu i god behold i en hytte i Kirke Hyllinge. Psykologer fra Falck Healthcare er nu hos dem og tilbyder psykologhjælp. Det vurderes på den baggrund om de skal hjem til deres forældre eller fortsætte deres skoleudflugt.
Reagerede flot
De var bange og dybt påvirket af situationen, men børnene, der var fanget i deres kanoer på Roskilde Fjord i eftermiddag, reagerede alligevel imponerende flot. Det siger beredskabschef i Lejre, Per Boye, til ekstrabladet.dk. Han sejlede i den første båd, der nåede frem til de to voksne og 16 piger og drenge i 12-13 års alderen. "Nogle af børnene græd og var skræmt fra vid og sans. Men alle blev i båden - siddende. Det er bare kanon gjort af dem", siger han til ekstrabladet.dk
Publiceret: 25. Maj 2011 20:27
|

Foto: Lasse Christiansen
Grædende elever taget af strømmen
- Nogle af eleverne græd, men de får stor ros fra os, fordi de ikke gik i panik, siger beredskabschef i Lejre Brandvæsen
Det var bange og tårevædede øjne, der mødte Lejre Brandvæsen, da de i to både tog ud på Roskilde Fjord onsdag eftermiddag og hjalp 16 elever og to lærere fra en sjette klasse fra Albertslund i land.
De 18 personer var sejlet ud på fjorden med fire kanoer og kunne ikke komme i land igen.
Beredskabschef fra Lejre Brandvæsen Per Boye forklarer, at de 18 personer var blevet fanget af strømmen i fjorden, der er omkring de små øer ved Lanholm.
- På grund af strømmen kunne de ikke styre kanoerne og komme på land, siger Per Boye. Han forklarer, at han fik alarmen kl. 15.35 og kl. 15.55 var brandvæsnet ude med to både.
- Først så vi en kano med en lærer og et par elever, hvor enkelte sad og græd. De fortalte, at deres klassekammerater var længere bagude i en anden kano.
Græd højlydt
- Vi skyndte os derhen og så båden med fire piger, der alle græd højlydt. Vi forsøgte at berolige dem og sagde, at de skulle blive siddende stille og roligt, siger Per Boye.
Pigerne blev siddende indtil de blev reddet om bord på brandmændenes båd. Her fik de tæpper omkring sig og blev trøstet.
Alle lærere og elever blev reddet sikkert i land, hvorefter de fik lov til at stille spørgsmål til det hele.
- Og vi fik en snak om, hvad der lige skete på turen, som de nok ikke lige glemmer. Derefter fik de hjælp af to psykologer.
Søværnet dukkede også op med en redningshelikopter, men da var alle personer allerede reddet op på land.
Stor ros til elever
- Jeg synes eleverne klarede situationen godt. De får stor ros af mig, fordi de ikke gik i panik, siger beredskabschefen. Han forklarer, at klassen tog ud på fjorden på et tidspunkt, hvor det var blikstille, men da de var langt ude, vente vejret pludselig og de kunne ikke komme ind igen.
Per Boye forklarer, at man skal have stor respekt for fjorden, specielt, når man ikke kender den, fordi der både er understrøm og vejret kan skifte.
Pizza ved fjorden
Efter den uhyggelige tur, der endte godt alligevel, kom flere forældre forbi for at se til deres børn, der var på lejrtur i området.
- De besluttede sammen at overnatte i området som planlagt og bestilte pizza, så de kunne sidde og hygge og snakke om episoden, siger Per Boye.
Han er glad for, at hele historien endte godt, og at eleverne nu ved, de kan sove trygt om natten, fordi der findes et brandvæsen, der passer på dem, når de er i nød, siger han med smil i stemmen.
ag@roskildeavis.dk
Publiceret: 26. Maj 2011 10:00
|

16 børn fra en skole i Albertslund og deres to lærere var onsdag sejlet ud i Roskilde Fjord men måtte have hjælp til at komme ind til land igen, da de blev fanget af den kraftige blæst.
Foto: HANS JØRGEN JOHANSEN
Lejre - 25. maj 2011 17:26
Af MARIANNE DUE
Alle børn er nu reddet i land
Roskilde: Alle 16 børn, der var fanget af blæsten på Roskilde Fjord, er nu reddet i land. Politi og brandvæsen har pakket sammen og har forladt stedet
I alt var fire kanoer med 16 børn i 12 års alderen og deres to lærere ude at sejle, da blæsten gjorde det vanskeligt at komme ind til land igen. Børnene i to af kanoerne fik kæmpet sig i land, men de to andre både - en med fire skrækslagne og paniske piger og den anden med fire elever og en lærer - ikke kunne komme ind til land.
Lejre Brandvæsen var hurtigt på stedet, og de fik sat både i vandet og hjulpet eleverne og læreren i land.
Børnene stod og frøs med tæpper omkring sig og så noget forfrosne ud, fortæller DAGBLADETs reporter på stedet. Børnene bliver nu samlet på institutionen Roar, hvor vi tilbydes psykologhjælp.
De lokale, der var samlet for at følge redningsarbejdet, rystede på hovedet over, at eleverne og deres lærere var sejlet ud i den kraftige blæst.
Børnene var på udflugt fra en skole i Albertslund.
Lejre - 25. maj 2011 18:06
Af AGNETE VISTAR
Beredskabschef: Pigerne var skrækslagne
Lyndby/Gershøj: De unge, som var fanget ude på fjorden i kanoer onsdag eftermiddag, var skrækslagne, da Lejre Brandvæsen nåede frem til dem i redningsbåde. Det fortæller Per Boye, beredskabschef i Lejre, efter en større redningsaktion på Roskilde Fjord.
16 unge i 12-13 års alderen fra en 6. klasse i Albertslund samt to voksne var sejlet ud i den kraftige blæst på Roskilde Fjord fra bådstedet ved Lejrskolen Roar på Lyndby Strand. Men de kom i nød i deres kanoer. Det lykkedes dog elever og en voksen i to både at komme i land, men én båd med fire unge og en voksen lå underdrejet ude på fjorden, og den fjerde båd med fire piger havde svære problemer.
- Pigerne sad i båden og var fuldstændig stive af skræk. De havde mistet overblikket i blæsten og vidste ikke, hvad de skulle gøre, fortæller Per Boye.
Redningsfolkene fik dog alle over i to redningsbåde uden problemer. Ingen var faldet i vandet. Redningsbådene kom i land ved henholdsvis Gershøj og Lyndby for enden af Lyndby Havnevej, hvor køretøjer fra politi, brandvæsen og hjemvendte beboere på den lille smalle vej snart hobede sig op til et mindre trafikkaos. Det lykkedes dog til sidst at få løst op for sammenstuvningen af køretøjer.
De chokerede børn blev kørt til Roar, hvor de nu får psykologhjælp.
Lejre - 26. maj 2011 09:54
Af MARIANNE DUE
Politiet: Husk at kun en tåbe frygter ikke havet
Lejre: Midt- og Vestsjællands Politi løfter nu en advarende pegefinger dagen efter, at 16 børn og deres to lærere måtte have hjælp til at komme tilbage til land, da de var sejlet ud i fire kanoer i kraftig fralandsvind.
- Vi kan ikke udtale os om Søloven eller andre bestemmelser er overtrådt i den aktuelle sag, men det er vind og vejr, der bestemmer om en sejltur bliver til noget, siger politiets talsmand Carsten Andersen.
De 16 børn fra 6. klasse på en skole i Albertslund var taget ud på kanotur fra Lyndby, men de kunne ikke styre kanoerne tilbage på land i den kraftige fralandsvind, så de ringede 112. Lejre brandvæsen sendte to redningsbåde af sted og fik reddet to af kanoerne ind, mens de to andre selv klarede sig i land. En redningshelikopter var også i luften men komme ikke i brug.
- Ingen af eleverne kom fysisk til skade. Ingen faldt i vandet. Efter alle var sikkert i land blev de involverede tilbudt krisehjælp, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
I forlængelse af redningsaktionen advarer politiet nu andre om at tage ud på sejltur, hvis vejret ikke egner sig til det.
- Det kan godt være, at man har arrangeret en sejltur, men det er vejr og vind der bestemmer, om turen skal blive til noget, siger Carsten Andersen.
Her er politiets gode råd om sejlads:
- Vær opmærksom på vejrudsigter og stærk fralandsvind. Ofte bliver uerfarne overrasket over, at det blæser, når man kommer fri af land.
- Hvis du er i tvivl, om du skal sejle ud på grund af vejr og vind, så bliv i land.
- Tænk på at en dårlig sejloplevelse eksempelvis med børn og unge kan betyde, at de aldrig mere tør tage ud at sejle.
- Det gamle ordsprog "kun en tåbe frygter ikke havet" gælder stadig.
|

Skolebørn reddet i land fra Roskilde Fjord
25. maj 2011 18.22 Indland
Fire både med 16 skoleelever og to lærere måtte onsdag eftermiddag hjælpes i land fra Roskilde Fjord.
- Bådene lå ud for Lyndby, men kunne på grund af den kraftige blæst ikke komme i land, siger vagtchef Henrik Møller Nielsen fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Både Søværnets Operative Kommando og Lejre Brandvæsen blev alarmeret, da skolebørnene havde brug for hjælp.
- Vi sendte flyvevåbnets redningshelikopter i Roskilde af sted, men da den nåede frem, var alle kommet i land og i god behold, fortæller stabsvagten hos SOK.
9 af de 18 blev reddet i land af Lejre Brandvæsen, mens det lykkedes de sidste 9 at komme ind ved egen hjælp.
- Der var ingen, der faldt i vandet, og alle er kommet sikkert i land, fortæller indsatslederen fra Lejre Brandvæsen.
Det var en 6. klasse fra en skole i Albertslund vest for København, der var på udflugt på fjorden, da den blev overrasket over den hårde vind.
|

16 børn reddet på Roskilde Fjord
Fire kanoer med 16 børn og to voksne ombord blev overrasket af den hårde vind i Roskilde fjord. Alle børnene er nu reddet i land
15:57, 25. maj 2011 (Opdateret tid: 17:57, 25. maj 2011) | Jan Søgaard
18 våde og forfrosne personer er reddet i land på Roskilde Fjord. Det er 16 børn og to voksne, oplyser indsatsleder Bent Christensen fra Lejre Brandvæsen. Der er tale om en 6. klasse fra Albertslund.
Først blev halvdelen af dem reddet, men den sidste halvdel kom i land kl. 16.45 efter at deres fire kanoer kom i nød på fjorden. Det siger ekstrabladet.dk´s mand på stedet:
- De som er kommet i land græder og er våde og forkomne. De har fået ambulancetæpper om sig, siger ekstrabladet.dk´s mand.
- Flere af børnene er våde, men jeg ved ikke, hvor mange. Det blæser kraftigt på stedet, og det virker mærkeligt, at man sender børn ud i kanoer i det vejr, især når man tænker på Præstø-ulykken, siger han.
Kl. 17.30 oplyste brandvæsenets indsatsleder, at ingen af børnene har været nede i vandet - men de er blevet våde af vandsprøjt.
Børnene blev reddet ind på land to forskellige steder ved Lyndby.
Indsatslederen fra Lejre Brandvæsen oplyser, at ingen af børnene er kørt på hospitalet. De samles i en spejderhytte nu for at tale oplevelsen igennem med en psykolog. Flere af dem er rystede efter oplevelsen.
Helikopter kom ikke i brug
Der blev ved 15.30-tiden sendt ambulancer, politi og redningsberedskab til Roskilde Fjord ud for Lyndby Havnevej, hvor de fire kanoer med børnene ikke kunne komme i land på grund af blæsten.
SOK blev alarmeret og sendte en redningshelikopter, som dog ikke kom i brug.
- Vi skulle først have en flyvetilladelse på grund af askeskyen. Helikopteren kom frem, men så meldte politiets indsatsleder, at alle var kommet i land, siger stabsvagten hos SOK.
- Vi har bedt det lokale beredskab sende gummibåde for at hjælpe dem ind, og der er ikke umiddelbart nogen fare for personerne, sagde stabsvagten hos SOK kort efter alarmen til ekstrabladet.dk.
Stabsvagten oplyste, at bådene ikke var i direkte havsnød. Bådene lå få hundrede meter fra land, men kunne bare ikke komme i land.
Ambulancer og redningsmandskab blev opmarcheret på Lyngby Havnevej, hvor de holdt klar, hvis der blev brug for dem.
Der er tale om børn i 12-13 års alderen, erfarer ekstrabladet.dk.
Indsatsledervagten hos Lejre Brandvæsen oplyser, at der blev sendt to redningsbåde til stedet.
Nogle reddede sig selv i land
Midt- og Vestsjællands politi oplyser, at alarmen kom kl. 15. 35 et alarmopkald fra Lejre Vig ud for Lyndby, og lød på at fire både med lærere og elever var i havsnød på grund af den vestlige vind i området.
- Det lykkedes for nogle selv at sejle ind til kysten i nærheden af Lyndby, mens Lejre Brandvæsen fik samlet resten op i redningsbåde, oplyser politiet.
- Ingen personer har været i vandet, og ingen er kommet fysisk til skade, siger politiet.
Politiet undersøger nu hændelsen nærmere.
Pigerne var skræmt fra vid og sans
Børnene græd og var skræmte, fortæller beredskabschefen, der var i den første båd, der nåede frem til kanoerne, der var fanget i Roskilde Fjord
19:16, 25. maj 2011 | Linette K. Jespersen
De var bange og dybt påvirket af situationen, men børnene, der var fanget i deres kanoer på Roskilde Fjord i eftermiddag, reagerede alligevel imponerende flot.
Det siger beredskabschef i Lejre, Per Boye, til ekstrabladet.dk. Han sejlede i den første båd, der nåede frem til de to voksne og 16 piger og drenge i 12-13 års alderen, der går i 6. klasse i Albertslund.
- Nogle af børnene græd og var skræmt fra vid og sans. Men alle blev i båden - siddende. Det er bare kanon gjort af dem, siger han.
Se TV: 16 børn reddet på Roskilde Fjord
Børnene kom i havsnød på grund af den kraftige vestlige vind i området, der også skabte bølger på vandet. To af bådene med elever og en voksen kom i land ved egen hjælp, men en båd med fire børn og en voksen og en med fire piger kunne ikke komme ind.
Særligt de fire piger, der var alene i en af bådene, var stive af skræk og nærmest handlingslammede.
- De kom over i vores båd. Jeg tror, at de var skræmte på grund af bølgerne, men det kan jo også være, fordi de har noget i bagagen. Det ved jeg ikke, siger Per Boye som mulig forklaring på, at de fire piger var særligt bange.
Psykologer hjælper
Alle børnene havde orange redningsveste på, så de var nemme at få øje på af redningsmandskabet, og Per Boye er generelt meget tilfreds med forløbet.
- Da jeg kom derned til den første båd og snakker med læreren, er der fuld kontrol over situationen, fortæller han.
Børnene blev efterfølgende samlet i en lille spejderhytte i Sæby, hvor de fik lov til at fortælle deres historie og kunne få svar på nogle spørgsmål, ligesom det blev undersøgt, om de havde lidt fysisk overlast.
- Der er nu to psykologer, der er landet hernede, og vi har også orienteret Albertlund kommune, hvor de kommer fra, siger beredskabschefen.
Våde og forfrosne
Selvom de våde og forfrosne børn var dybt påvirkede af dramaet, endte det hele uden, at nogen for alvor var i fare. Men da Lejre Brandvæsen fik meldingen i første omgang, lød det bestemt meget ildevarslende.
- Meldingen lyder først på, at der er fire både, der er kæntret, og 20 mennesker i vandet. Så vi tager det meget alvorligt i Lejre Brandvæsen, siger Per Boye.
Men heldigvis var ingen faldet i vandet, og børnene var bare noget våde af vandsprøjt fra bølgerne, der slog op i fjorden. Og redningsaktionen forløb uden de store problemer.
Meldingen kom kl. 15.35, og først blev halvdelen reddet op. Efter godt en time i nød blev den sidste halvdel også reddet i sikkerhed kl. 16.45. Redningsbådene kom i land ved henholdsvis Gershøj og Lyndby for enden af Lyndby Havnevej.
|

16 skolebørn var i havsnød
Af THOMAS FOGHT
Offentliggjort 25.05.11 kl. 16:55
Fire både med børn og lærere måtte onsdag eftermiddag undsættes på Roskilde Fjord.
Fire både med 16 skoleelever og to lærere måtte onsdag eftermiddag hjælpes i land fra Roskilde Fjord.
"Bådene lå ud for Lyndby, men kunne formentlig på grund af den kraftige blæst ikke komme i land," siger vagtchef Henrik Møller Nielsen fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Det var en af lærerne, der kl. 15.35 ringede til alarmcentralen og forklarede, at de var kommet i problemer.
Chokerede elever
"Efterfølgende blev politi, Lejre Brandvæsen og en af SOK's helikoptere sendt til området, og det lykkedes at få både børn og voksne ind til kysten nær Lyndby i god behold," siger Henrik Møller Nielsen.
Der var tale om elever fra 6.klasse på en skole i Albertslund, som var på udflugt, og ingen af eleverne var i vandet på noget tidspunkt, lyder det i en pressemeddelelse fra Midt- og Vestsjællands Politi.
"Eleverne er i god behold, men selvfølgelig lidt chokeret, og lige nu tager indsatslederen og beredskabet derude en snak med de involverede, og de vil alle få et støttetilbud," forklarer Henrik Møller Nielsen til jp.dk. |

20 børn fanget på Roskilde Fjord
Onsdag d. 25. maj 2011 kl. 16:22 af Maria Bundgaard, marb@tv2.dkfor TV 2 Nyhederne (opd. d. 25/5 2011; 16:22)
Fire både med cirka 20 børn om bord kan ikke komme i land på grund af den hårde vind ved Roskilde Fjord.
Ifølge ekstrabladet.dk er ambulancer, politi og redningsberedskab ved Lyndby Havnevej, som de fire både ligger ud for.
"Vi har bedt det lokale beredskab sende gummibåde for at hjælpe dem ind. Ingen er i vandet, og der er ikke umiddelbart nogen fare for personerne," siger stabsvagten hos Søværnets Operative Kommando til ekstrabladet.dk.
Bådene skulle ifølge stabsvagten ikke være i havsnød, og de ligger få hundrede meter fra land. Ifølge ekstrabladet.dk drejer det sig om børn i 12-årsalderen.
Politiet oplyser, at det ser ud til at aktionen er klaret uden problemer.
"Alle skulle tilsyneladende være reddet, og vi er på vej til land med dem," fortæller Henrik Møller Nielsen, som er vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi til tv2.dk
Elever reddet fra Roskilde Fjord
Onsdag d. 25. maj 2011 kl. 16:56 af ritzau / mira for TV 2 Nyhederne (opd. d. 25/5 2011; 17:13)
Fire både med 16 skoleelever og to lærere måtte i eftermiddags hjælpes i land fra Roskilde Fjord.
"Bådene lå ud for Lyndby, men kunne formentlig på grund af den kraftige blæst ikke komme i land," siger vagtchef Henrik Møller Nielsen fra Midt- og Vestsjællands Politi.
"En helikopter og brandvæsen med redningsbåde blev sendt til området, og det lykkedes at få både børn og voksne ind til Lyndby Havn i god beholdt," fortsætter han. |

Fire kanoer med elever i
havsnød i Roskilde Fjord
Lejre Brandvæsen: Den 25.
maj kl. 15.35 kom melding
om 4 styks kanoer med 20
personer der er i havsnød i
Roskilde Fjord ved Lyndby
strand. Lejre Brandvæsen
indsætter 2 redningsbåde på opgaven en fra Gershøj havn
og en fra Lyndby havn. 22
minutter efter alarmen har
den første redningsbåd kontakt
med kanoerne ved øen
Langholm i Roskilde fjord.
Redningsbåden får 8 skolebørn
og en lærer indenbords
og de får nogle tæpper så de
kan holde varmen, mens de
bliver sejlet ind til Lyndby
havn hvor nødbehandler og
ambulance ventede.
Redningsbåd nummer 2
sejlede ind til strandkanten,
der var yderlige 8 børn og en
lærer, som selv var kommet
i land. Lejre Brandvæsen fi k
herefter en bekræftelse på at alle nu var reddet i land.
Redningsbåden indsamlede
de 3 kanoer som lejrskolen
havarerede i, og sejlede dem
ind til Lyndby Havn.
|
 |
SOK kom også til stedet med
redningshelikopter, men da
alle personer var reddet, returnerede
den til basen. Der
var ikke nogen som røg i vandet,
men den stærke strøm i
fjorden gjorde at elever og
lærer ikke kunne komme i
land ved egen hjælp.
Alle de involveret havde redningsveste
på, men var blevet
våde af bølgestænk. Efter
eleverne var blevet behandlet
på havnekajen, blev de kørt
til deres lejrophold hvor de
fi k psykologhjælp, og fi k en
snak om hvad der skete på turen, som de nok ikke lige
glemmer med det samme.
Kilde: Lejre Brandvæsen |
 |
|

Skolebørn reddet i land fra Roskilde Fjord
Fire både med børn og lærere måtte onsdag eftermiddag undsættes på Roskilde Fjord.
25. maj 2011, 17:04
To både med 16 skoleelever og to lærere måtte onsdag eftermiddag hjælpes i land fra Roskilde Fjord.
- Bådene lå ud for Lyndby, men kunne formentlig på grund af den kraftige blæst ikke komme i land, siger vagtchef Henrik Møller Nielsen fra Midt- og Vestsjællands Politi.
- En helikopter og brandvæsen med redningsbåde blev sendt til området, og det lykkedes at få både børn og voksne ind til Lyndby Havn i god beholdt, fortsætter han.
/ritzau/ |

Skoleklasse i havsnød på Roskilde Fjord
25, maj 2011 // redaktionen // Bramsnæs
20 børn og voksne kunne onsdag eftermiddag ikke komme i land efter en kanotur på Roskilde Fjord ud for Lyndby i det sydlige Hornsherred.
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at der var tale om en 6. klasse fra en skole i Albertslund.
Børnene var ude med deres klasse og sejle i kanoer, da de åbenbart blev overrasket over blæsten på fjorden. De lå få hundrede meter fra land i Lejre Vig og kunne ikke få de fire kanoer ind.
Større redningsaktion sat igang
Lejre Brandvæsen kørte til stedet med to redningsbåde, ligesom ambulance og politi blev sendt til stedet.
Søværnet Operative Kommando, SOK, blev alarmeret og ville sende en helikopter til stedet, men det lykkedes at få børnene i land inden helikopteren kom i luften.
Politiet er ved at foretage nærmere undersøgelse af hændelsen, oplyser vagtchef Henrik Møller Nielsen fra Midt- og Vestsjællands Politi.
|

Skoleklasse i havsnød på Roskilde Fjord
maj 25, 2011 // Rolf Larsen // Nyheder
Kr. Hyllinge: En skoleklasse fra Albertslund måtte onsdag eftermiddag reddes i land efter de var kommet i problemer under en kanotur på Roskilde Fjord. Det skriver Hornsherred Avis.
Børnene var ude med deres klasse og sejle i kanoer, da de åbenbart blev overrasket over blæsten på fjorden. De lå få hundrede meter fra land ud for Lyndby i det sydlige Hornsherredog kunne ikke få de fire kanoer ind.
Lejre Brandvæsen satte to redningsbåde i vandet og der blev tilkaldt både ambulancer og politi til stedet.
Søværnet Operative Kommando, SOK, blev alarmeret og ville sende en helikopter til stedet, men det lykkedes at få børnene i land inden helikopteren kom i luften.
Politiet er ved at foretage nærmere undersøgelse af hændelsen, oplyser vagtchef Henrik Møller Nielsen fra Midt- og Vestsjællands Politi.
|
|
|
Se også Lejrskolen
Hyrdehuset og Grundejerforeningen
Granbakken.
|